Author: admin

Den første af mange mange stubbe gravet op

Næsten loft. Næsten gulv. Og næsten vægge

Michael tog en dag fri for at modtage materialer og komme i gang indenfor

Christine og Peter tog en timeout på landet.

Kronprinsessen gik straks i gang med at få bragt orden på alléen op mod slottet. Fint skal det jo være. Hun havde taget m&m med – mormor med brækket arm, morfar klædet på til at hjælpe med at køre vores sorterede affald på Kara: i hvid, nystrøget skjorte fra start 90’erne og ditto bukser med pressefolder. Mormor var stolt over, at hendes mand helt sikkert var affaldspladsens mest velklædte i dag. Morfar går aldrig ned på udstyr eller stil – der er meget at lære for nutidens unge… Han burde også have sin egen blog. Han ville blive elsket og fulgt af mange i alle aldre. For sure… (Der er dog liige det med teknikken med at få en blog op at køre for en mand med en Nokia-telefon. Men morfar, du siger bare til;-))

Tusind tak for jeres hjælp – og frokost igen igen.

Første rigtige regnvejr for os, mens vi er på godset – og så burde vi jo køre hjem, da vi ikke har købt regntøj endnu… Det valgte vi så ikke at gøre – og heldigvis for det. Det var endnu engang 2 fantastiske timer i vores lund.

Godsejeren fik fældet 3 træer heriblandt det første store poppeltræ. Og piger ikke bare fældet. Nej, det var med et bestemt cut (jeg har glemt navnet, men er I interesserede, så ved jeg, at Michael både kan finde billeder, links, you tubes som kan vise jer, hvordan det kæmpe store træ blev nedlagt, hvilket udstyr der er nødvendigt, hvor det købes, hvordan det skal bruges optimalt, hvilke snit I kan vælge imellem for at få det bedste resultat og den rigtige faldvinkel).

Han er mega sej – og nu var det min tur til at være stolt. Stolt over at have Solbjerglunds sejeste mand – med det skønneste og mest glædestrålende smil… I did it – just the way I wanted it… Of course;-)

Vi havde egentligt ikke rigtigt tid til at lege på godset i dag. Men vi sneg en time ind på vej hjem fra vores roadtrip rundt i det jyske og fynske land. Vi kunne umulig køre helt hjem til verden udenfor uden at afprøve vores nyindkøbte maskinel. Den måtte testes.

Det viser sig ikke overraskende, at Harding fra Juelsminde præcis er, som vi havde aflæst ham – en ærlig, beskeden mand, som har solgt os, hvad han havde lovet. Det lover godt for fruens parkanlæg. Godsejeren er tilfreds.

Vi er for en kort bemærkning ikke på godset, selvom det er week-end. Fredag, Fyn og fræserindkøb ender med Strandhotellet i Juelsminde og stjerneskud på byens bedste restaurant ved vandet – Vi kalder den Søpavillonen, men den hedder vist Linie-.

Vi er på smuttur til det jyske land for at se på en god havefræser – som Harding har til salg. Vi bruger turen som et lille afbræk til at slutte ferien af- og en god anledning til at lege turister i hhv. Østjylland og Nordfyn. Bilen er som altid fyldt op med køredrinks og diverse – og hvad der ellers hører til en god aften under og efter et roadtrip.

Annekset er nu helt tæt, og vi kan lukke og låse efter os, når vi tager hjem. Det har den dejligste lyd, når døren lukkes;-)

Der er endnu ikke gjort noget særligt på den anden side af døren, men et hus med en dør med lås skal låses – og sådan er det. Det er altid godt at være forberedt og på forkant. Når godsejerens pacemaker er helt velplaceret i den gode, stærke krop, og venstre arm må strække sig op og ud igen, så gør vi arbejdet færdigt indenfor med gulv og gips – perfekt, kreativt arbejde gøres bedst med venstre hånd, når man nu engang er venstrehåndet.

Det nærmer sig så småt mere end bare en skov. Mere end bare en naturgrund. Nu skal der fræses og anlægges græsplæner. Vi forhandler med Harding fra Jylland om en god (brugt) fræser, og der er lige købt demo-såmaskine i Bauhaus.

Der er vist noget med, at man ikke skal sætte sin kvinde på en piedestal. Heldigvis er der vist ikke noget det taler imod, at hun står på et stillads og maler det sidste af de knap 8 km træværk hun alt i alt har olieret/malet… på fire dage!

Vi har lige været ude i den virkelige verden – hjemme i weekenden for at besøge Carla på camp og fejre morfar til fødselsdag på Pibers. Nogle dejlige fridage med vores kære – og et afbræk fra arbejdslejren på Solbjerglund. Nogle vil sige tiltrængt – Michaels venstre arm bl.a. Vi nyder vores dejlige familie, men glæder os til at komme tilbage til vores bobbel. Vores mentale stille og rolige sted. True, but true. Refugiumet ligger ikke lige for…

Så nu kører vi videre – skrue, måle, male… 3. og 4. væg færdiggøres i fortsat bedste danske sommervejr. Vores arbejdsdag er igen op med fuglene, kaffe, øl og drinks efter kl. 14, bålmad, aftensbad med opvarmet vand i en spand og en vaskeklud. Vi lever primitivt på den luksusagtige måde med Lidl, Harald og Lavpristræ i en passende køreafstand.

Vi taler om at byggeriet er en god test på, om et forhold kan holde. Og jo – det er det bestemt. Louise og Robert var lige forbi på vej hjem fra Fyn. Hun sagde, at de kunne få dårlig stemning blot de skulle hænge et billede op;-) Heldigvis ser hun og Peter også meget forelskede ud, men det er vigtigt at kende sine begrænsninger, inden man begiver sig ud i et anneksbyggeri som vores i Solbjerglund – og at man kender og vedkender sig sin rolle i projektet. Slotsfruen er udpræget lærlingen, arbejdstøsen, mens godsejeren er svenden med det forkromede overblik og evnerne til at organisere, udføre the shit… Det skal man (hun, kvinden) ikke diskutere, hvilket kan være svært for visse homo sapiens af det kvindelige køn;-)

Just do what you are told to – I promise you to protect you and care for you all the way.

Det er hyggeligt, veltempereret og med mange lyde omkring os, at vi sover første gang under tag. Noget af en upgrade fra villateltet (og før det vores 2 personers trekking telt). Det er forøvrigt ikke Michael, der har flænset det telt med Bobcatten (siger han).