Kronprinsessen gik straks i gang med at få bragt orden på alléen op mod slottet. Fint skal det jo være. Hun havde taget m&m med – mormor med brækket arm, morfar klædet på til at hjælpe med at køre vores sorterede affald på Kara: i hvid, nystrøget skjorte fra start 90’erne og ditto bukser med pressefolder. Mormor var stolt over, at hendes mand helt sikkert var affaldspladsens mest velklædte i dag. Morfar går aldrig ned på udstyr eller stil – der er meget at lære for nutidens unge… Han burde også have sin egen blog. Han ville blive elsket og fulgt af mange i alle aldre. For sure… (Der er dog liige det med teknikken med at få en blog op at køre for en mand med en Nokia-telefon. Men morfar, du siger bare til;-))
Tusind tak for jeres hjælp – og frokost igen igen.
Første rigtige regnvejr for os, mens vi er på godset – og så burde vi jo køre hjem, da vi ikke har købt regntøj endnu… Det valgte vi så ikke at gøre – og heldigvis for det. Det var endnu engang 2 fantastiske timer i vores lund.
Godsejeren fik fældet 3 træer heriblandt det første store poppeltræ. Og piger ikke bare fældet. Nej, det var med et bestemt cut (jeg har glemt navnet, men er I interesserede, så ved jeg, at Michael både kan finde billeder, links, you tubes som kan vise jer, hvordan det kæmpe store træ blev nedlagt, hvilket udstyr der er nødvendigt, hvor det købes, hvordan det skal bruges optimalt, hvilke snit I kan vælge imellem for at få det bedste resultat og den rigtige faldvinkel).
Han er mega sej – og nu var det min tur til at være stolt. Stolt over at have Solbjerglunds sejeste mand – med det skønneste og mest glædestrålende smil… I did it – just the way I wanted it… Of course;-)