Male male… Skrue skrue… Måle måle… Det er udpræget ensidigt gentaget, belastende arbejde – og det mærkes om morgenen på de ikke håndværkertrænede kroppe. Men det er jo heldigvis det hele værd. Vi har fået tag på og beklædt to ydervægge. Så målet for ferien er tæt på. At kunne lukke alle døre og være klar til at lave gulv og vægge.
Vi starter dagene med kaffe – har nu lært at nyde den uden mælk, som vi ikke altid har i køletasken. Vi sidder derefter så nærmest bare og stirrer ud i vores skov – suger energi til os, nyder lyset, der spiller i træerne, lytter til fuglenes lyde. Solsorten er helt hysterisk om morgenen. Den er så klar til dagens komme. Altid;-)
Haren smutter forbi – på stien, som bliver mere og mere tydelig og som dådyret også valgte den anden dag.
Og så går vi ellers bare i gang. Vejret har som før skrevet været med os, så vi kører på indtil det er lovligt at tage en øl efter kl. 14. Vi arbejder selvfølgelig videre trods alkolholindtagenen. På Solbjerglund er der intet arbejdstilsyn. Og godt for det – der var nok også blevet påtalt en ikke-godkendt arbejdsstilling eller et ditto stillads, som ellers virker upåklageligt efter hensigten: At kunne komme op uden at falde ned igen, udføre et stykke arbejde, og kravle ned igen…
Michael er altid mesterkokken. Jeg henter og bringer diverse og blander avant-le-diner-drinks. Når det stikker helt af for os, så ordner vi lige lidt buske, træer, brændenælder imens, under, efter maden. Vi kan slet ikke lade være.
Mad, aftenbad ved bålet, irish coffee, i seng. Vi ved ikke, hvad klokken er i løbet af dagen. Lever efter mavens behov, hovedets og kontorarmenes formåen og naturens lys. Det er ren ferie på den fede måde – efter vores mening, selvfølgelig. Det er et skønt liv sammen, hvis man vil naturen og en god brugt krop efter endt arbejdsdag. Mega nice…
Billeder i galleriet her: http://solbjerglund.dk/annekset/
