Author: admin

Vi flytter frem og tilbage . Frem igen og tilbage igen. Pakker ned pakker ud. Vi er så småt ved at vænne os til at koordinere mellem vores tre hjem.

Weekenden foregår inde denne gang – annekset bliver jo ikke færdiggjort af sig selv. Manden i huset sætter skabe op – eller skabslåger, da skabene bygges af godsejeren selv. Det bliver super fint: Skab # 1 er entreen – skab #2 er køkkenet – og så med plads til soveværelset i midten med udsigt ud til skoven, åen, mosen. Det bliver fantastisk. All you need in 10 square meters…

Køkkenet kan allerede bruges, så med ny gryde og induktionsplade fra det svenske varehus laves middagen nu indendøre. Bålet bliver dog alligevel gjort klar til aftenens badevand. Der er ikke gjort plads til wc og bad i vores lille hjem. Det nydes stadig i den smukke frie natur under åben himmel.

Og sidst, men ikke mindst – lige en super københavnerhistorie til glæde for jyderne, slagelseanere og andet godtfolk fra landet;-):

Vi brugte den sidste time på landet på at grave bilen fri fra den våde jord. Vi havde kørt den helt ned til annekset for nemmere at kunne tømme den for skabslåger, tasker og diverse habengut vi har med den ene og den anden vej. Vi havde ikke lige tænkt på, at en tung bybil ikke kan holdes ovenpå terrænet. Den er jo mest vant til lækker, pæn asfalt.

Det bedste og afgørende tricks blev, at jeg satte mig på køleren for at få mere vægt fortil. Så kunne vi endelig køre hjem i en knap så hvid bil.

Som sædvanligt starter vi med at have en plan. Der så bliver til noget helt andet, for til sidst at ende med “fri leg”… Vi erkender at vi har det allerbedst når vi fælder træer og rydder lysninger – gør klar til nye træer og buske… gør klar til endnu en sæson på Solbjerglund

Hver årstid har sin charme. Så for at huske hvor vi “har været” et lille arkiv med billeder fra efteråret 2019. Vi har vist ikke helt indset at det er “indevejr” – vi fortsætter med at knokle med have/træer osv. Så det sidste på annekset bliver udskudt fra gang til gang – for vi er enige om at det er meget vigtigere at være ude – så længe vejret er til det.

Nyt galleri, efterår 2019 startet her: link

Nok den mest efterspurgte opdatering til vores blog. Billederne af vores Bobcat. Nu er de her. Enjoy…

Link

En af de mange fede ting ved projekt Solbjerglund er, at vi hele tiden lærer nyt, og hele tiden må prioritere uventede opgaver.

Vi har lige lært:

a. at vi åbenbart har dræn på grunden, som vi skal have fundet og renset (da genboens vand ikke “løber igennem” til åen)

b. at vi har en vandløbslov, behørigt administreret af en vandløbsmyndighed, der regulerer slige ting og sager.

Behovet for egen minigraver vokser dag for dag.

Græsset er altid grønnere under de nedfaldne blade. Der var så mange blade at vi måtte rive dem væk for at sikre at det spæde græs overlever.

Vi har været længe væk fra godset. Flere uger uden at få et energiboost, et lykkeskud af at opholde os på Solbjerglund. Vi har været på efterårsferie og fået fyldt godt op i vores lykkedepoter af at være sammen med ungerne. Sol- og badeferie på Mallorca.

But now we are back. Vi var lige kort forbi i onsdags for at holde et møde med et nedrivningsfirma. De skal give os et tilbud. Har i mellemtiden også holdt møde med J fra kommunen ang nedrivningen og den statspulje, vi har fået bevilliget.

Der er logerende – but of course. Der er andre end os, som kan lide at opholde sig på godset. Mus. Mus i værkstedet. Mus der bygger rede af vores arbejdshandsker, af vores svampe, plastichandsker i sikkerhedshjelmen. De ernærer sig med muslibarer og lidt soya. Han, hun, de har hygget sig, men vi har desværre ikke hilst på dem.

Jagten er gået i gang omkring Solbjerglund – ikke jagten på mus, men på råvildt. Jægerne går med hele udstyret på markerne omkring os.

Nåede en spadserertur ved åen i dag – på den anden side, så vi kunne se vores gods derfra. Det så mindst ligeså skønt ud, som når vi går rundt og nyder det på grunden. Det er mega dejligt. Det er så vildt. Det er vores.

Og så nåede Michael selvfølgelig også at komme ud med savene. Nedlægge et par døde grantræer. Lad der komme lys – det strømmer ind på det fantastisk flotte gule løv, som nu har lagt sig i skovbunden. Så smukt. Vi er så heldige… Det er jo en umulighed ikke at forblive forelskede i hinanden, når vi kan nyde os her på godset og i skoven omkring… Livet er simpelt, når man vil det og tør at gøre det simpelt. Vi er lidt på vej…

Vi har planlagt det sidste på græsplænen efter vejrudsigten. Så vi havde lige en lørdag formiddag inden week-end regn til at få revet, afrettet, tromlet, revet, afrettet, tromlet, revet, sået og tromlet… så nu venter vi på de første grønne spirer.

Vi mærker stadig fornemmelsen af sommer, og kan ikke få os selv ind i vores skønne anneks for at færdiggøre vores bo, vores minigods. Vi har ikke fået sat gips op endnu. Isolering ej heller på alle vægge. Vi tøffer blot rundt i vores elskede skov med rive, saks og vores trillebør (erhvervet på Roskilde festival, da en teenagemor ikke formåede at få den ind i sin stationcar), med det faste indhold af save af forskellig karakter – både benzindrevne og fuldautomatiske på egen muskelkraft, hjelm, kiler, reb. Godsejerens faste kit til at rykke ud og gøre det, han elsker allermest. Det er så cool – og han er mega god til at få de døde træer ned og ligge på den plads, han har udset sig. +/- 20 cm;-)

Fruen fik – efter flere timers hårdt arbejde, taljer, løftestænger, økser, spader og save – stub nummer to op – så endelig er der fri bane til det første stykke græsplæne.

På en fantastisk sommerdag – midt i September – kom M&M forbi. Både med dejlig frokost og flere timers hjælp i parken. Morfar endnu engang upåklageligt klædt i skjorte, nystrøget formodentligt, seler og pressede jeans. Du er sgu fantastisk, morfar. Det ser godt ud som altid. Det er så dejligt at være sammen med jer.