
Godsejeren holder forgæves fast i fortællingen om naturgrunden der ikke skal blive til en parklignende have. Men det er jo fristende at rydde en kile ud mod markerne så der kommer endnu mere lys ind til os… lyset og kigget til himlen, til fuglene.
Vi har tænkt, at når vi skal bygge huset på Solbjerglund, så skal det ligge med kig mod morgensolen. Vi skal have lyset ind som dagens første vitaminer. Sommer og vinter. Mod østen, mod markerne, som ligger op til vores skov, og hvor vi møder rådyrerne, harerne og fasanerne.