Godset Solbjerglund

Det er nok mere end blot maling der skal til før fruen er helt tilfreds.

Nummer 16 hilser på, og O. fra vandværket var også lige forbi (for der holdt jo en bil). O. siger at han tror der er noget vand der siver et sted. Godt at vide/holde øje med. M. lavede dør/port til værksted så vores Bobcat kan bo tørt.

Han siger nice, super hyggeligt. Han fik en Classic med nr. 12 der hilste velkommen. Vi får (naturligvis) rød pasta – tilberedt på bål.

Efter valg af ny tri-cykel, bil og havegrill er købet af fast ejendom stadigvæk noget af det “største” vi kaster os over i vores i-verden. Så det er med en vis form for ærbødighed, at vi skriver under på skødet til Solbjerglund.

Så kom svaret fra jordbundsundersøgelserne. Det ser ikke helt slemt ud. Vi kan lave et normalt fundament… blot lidt dybere end normalt… Tror godsejeren er godt tilfreds med det. Det kræver sikkert en maskine mere til samlingen;-)

Vi bruger mange timer på at hente til bunke. Pinsen blev tilbragt til og fra.

Startede i Greve med 2 stiger. Videre til Skibby for at hente et overfladegreb til bobcat – girls, slå selv et billede op af, hvordan sådan et ser ud. Det måtte jeg gøre;-). Derefter gik turen til godset for at tømme Skodaen, så der var plads til en borrehammer i Nyrup hos Morten og ven.

Sidste stop på vores DBA-shoppingtur var i Asnæs, hvor vi købte døre til annekset hos Carsten.

Godt vi nyder at være sammen. Der bliver tilbragt en del timer i vores hvide limo.

Fra stiger til døre– DBA is where it’s at…

Vi fejrer, at vi er tættere på målet. Vi har mange delmål, vi fejrer og glæder os til. Som man vel har det inden de fleste “store” ting i livet, er det en god blanding af nysgerrighed, usikkerhed, glæde, spænding – den slags energi man får, når man tvinger sig lidt udenfor sin comfort-zone. Champagne forstærker kun de gode følelser og fornemmelser.

Han køber dog stadig det lækre grej – fra øverste hylde. Sikkerhed er vigtigt, når cykelrytteren skifter erhverv til skovhugger.