På vej til Ryslinge efterskole, til Annas musikcafé, kommer jeg lige pludselig i tanke om, at jeg kan køre forbi huset, som Michael sendte mig et link på i løbet af ugen. Lige før Sorø – “det var da lige i nærheden…” Jeg er for en gangs skyld i god tid, så jeg må lige tjekke det ud.
Der er pænt her… Virkelig pænt på disse egne. Bakket, åbent landskab, ingen højspændingsledninger… Jeg tjekker det virkelig ud med voksenøjne;-) Solen skinner – “lad nu være med at lade dig forblænde – til vinter ser det meget anderledes ud.”
Jeg ringer til manden min, mens jeg går tur i skoven – fortæller om løvfældende træer, nåletræer. Der er heldigvis mest af de første. Det er skov – vild skov. Skov, der skal tæmmes. Stier, der skal betrædes på ny. Muligheden for, at det er vores tid til at betræde stierne. Sammen.