De sidste rabarber

Fruen bager kage til eftermiddagens kaffepause. I år har der ikke været salg af rabarber i reservatet Trekroner, da vi indtil 1. juli boede i Odense og efterfølgende ikke har haft mange ture dertil. Vejret, fuglene, blomsterne, græsset, træerne, ja, Solbjerglund gods har holdt os tilbage. Der skal nok komme mørke og grå dage, hvor vi igen vil nyde lejlighedens fjernvarme. Så bliver det blot uden rabarber og salg af samme til naboer og reservatfolk.

Men bruges skal de – de sidste sølle rester. En smuldre-rabarbertærte. Mest smør. Dækket med creme fraiche, inden den sættes til livs. Kan varmt anbefales. Det hører sig ligesom til på en sommerdag. På landet. Også uden gæster.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *