Sensemaking
Your wish is my command… Vi udvikler, ændrer, lærer og laver om – igen og igen. Ugens kompromis blev mere lys til annekset gennem glas i hoveddøren – fremfor ekstra vindue mod vest. Så det blev tømrerarbejde på dagens program. Fruen er tilfreds. Happy wife.. happy life..
Den første nat er altid speciel. Også for os – der endeligt fik taget os sammen til en nat i vores Shelter. En boble i boblen. Kun natur – ingen ure/telefoner/musik.. vi laver bål – spiser, og er…
.. har gul(d) i mund. En smuk morgen med gult fra Pastinak og lidt vildfarne raps i blomst. Den ‘nye’ å er langsomt ved at vokse til og finde sin øko-balance. Der udestår blot lidt gravearbejde og etablering af sandfang ved shelteret – så vi i bonus får rislende vand til at komplimentere det smukke lydspor fra alle fuglene.
… planning is, however, everything. Vi planlægger og så planlægger vi lidt igen – når omstændighederne – tit – er til det. Således også for denne sommer hvor prioriteterne er følgende (udover vanding, pleje af nye træer, af blomster, af græsplæne, af grøntsager, osv.)
1. Anneks remake
2. Lys i køkken og varmt vand
3. Opvasker og vaskemaskine
4. Bruser – med varmt vand, når der ikke er sol/varme nok til vores camping-shover
5. Brændeskure – så vi er klar til vinteren
Vi havde en fantastisk dag med ‘etape Solbjerglund – Mullerup’ i selskab med et par dejlige venner. Vi havde inviteret alle vores skønne venner og skønne familiemedlemmer til denne festdag, men da Roskilde festival 2022 faldt sammen med Tour de France-start og efterfølgende 3. etape tæt på godset, endte selskabet på en tæt sluttet kreds af 3 X M og et enkelt L. Marianne, Mads, Michael og Lena;-)
Vejret var perfekt. Fuld sol, vestenvind, høj temperatur. Rammerne var perfekte. Græsset halv slået. Flaget hejst.
Vi havde inviteret til morgenbrød klokken 10. Derefter sandwichs-klargøring efter eget valg. Afgang mod tourruten, som godsejeren nøje havde udvalgt til svinget i downtown Mullerup, som ligger præcis 12 km fra Solbjerglund. Vi havde klargjort 4 cykler inden ankomst af gæster, som alle var monteret med kurve til vores indkøbte champagne, øl, vand. Er der fest, så lad der være fest.
Med solhatte og klirrende flasker begav vi os mod ruten kl. 12 i god fart. 12 km i timen er ikke at kimse sig af. Vi var ikke de eneste, der havde valgt netop Mullerup downtown svinget, men der blev gjort plads til os 4 af de allerede ankomne vestsjællændere. Nogle i gult. Nogle i prikket. Nogle i sort rullekrave med vinterstøvler. Alle længselsfulde og spændte på de cirka 175 ryttere, som et par timer senere susede forbi os i et splitsekund. Vi nåede hverken at registrere danske ryttere, prikket rytter, gul rytter. Vi må gå ud fra, at de cyklede hurtigere end de 12 km/t, som vi også tilbagelagde turen til godset med, hvor grill og en drinks ventede os.
Velfortjent. Velfortjent efter en uforglemmelig dag for os. For Mullerup. For Danmark.
Slotsfruen lavede slotsfrueting desangående de yngstes Roskildefestival. I hendes fravær hakkede Godsejeren godt til tommefingeren med den lille økse, så det blev til en dag med maskinerne for at give den ro til at gro lidt sammen igen.
Som altid når man bruger tid sammen (specielt på en konkret opgave, som at starte opførelsen af fruens drivhus der “skal have plads til to stole, sofa og spiskrog”) så nærmer man sig hinanden dybere og mere nærværende. Således også dagen sammen med Fru Hitachi & Hr. Bobcat. De fremviste stolt deres første lille ny: Miss Honda.
Hun er kun 3.8HP men kan slå fra sig – så helingsprocessen blev lige forsinket med endnu en dag… Vi fik efterhånden lært hinanden godt at kende – så nu spinder hun som en lille mis.
Vi kom ikke rigtigt fra land med spiring af tomater. I vinterens mørke, dunkle, kolde tid kom vi til at bestille vores bryllupsrejse, som hidtil ikke havde kunnet lade sige gøre pga covid 19.
I den vigtigste plante- og såtid i maj tog vi 14 dage til Lanzarote. Valgte sporten, bjergcykling, afslapning, sol. Kærlighed og os. Valgte at tage væk fra godset i 14 dage, hvilket betød, at vi kom hjem til en grøn eksplosion. Alt var vokset fuldstændig vanvittigt.
Vores kartofler var halvt spist af snegle. Vores tomatfrø havde ikke spiret pga mangel på vand – og kærlighed. Vores nysatte træer var begravet i skvaderkål. Græsset var halvhøjt. Ikke alarmerende højt, men klar til en slåning. En kærlig hånd.
Vi ledte forgæves efter tomatplanter – indtil vi kom til Høng selvfølgelig. Vi hjalp Brugsen og 365’eren af med deres sidste bure med tomater og lidt andet blandet der trængte til kærlighed (til en meget overkommelig pris)
Godsejeren plantede tomater/squash osv – medens mormor og morfar var så fantastiske at komme forbi for at plante roser og andre blomsterting i fruernes staudebed. Hun havde nemlig valgt at tage til Ryslinge festival hos Carla. Havde valgt at uddelegere arbejdet til nærmeste familie. Nærmeste familie med ligeså kærlige hænder for blomsterne i staudebedet.
.. tre år siden vi lavede det første blogindlæg her på Solbjerglund.dk. Meget vand er løbet gennem vores å siden. Vi har fældet/ryddet gjort plads – måske 100 træer og buske. Vi har plantet mere end 1000 nye (meget små) træer. Vi har forsøgt os med diverse grøntsager – og lykkedes med færre. Vi har revet det gamle røde hus ned. Bygget anneks, køkken, værksted/skur, shelter og das. Vi har ordnet/plantet/gravet/luget/repareret maskiner/grillet/spist/sovet/daset – bare nydt det grønne – højt til himlen.. ser med glæde frem til kommende år
På de store bedrifter i USA, som jo er godset Solbjerglunds referenceramme, har de store specialbyggede værkstedslastbiler med alt i værktøj og reservedele. Vi har en Nettokurv og et svejseanlæg fra Lidl i skuret. It did the job..
Slotsfruen er draget til staden for at gøre slotsfrueting. Afsætte årets første rabarber, arbejdsdag i andelsforeningen og køre kronprincesse Carla til flyveren (Marokko-tur med efterskolen). Der var derfor fri leg med alle maskinerne… ‘kilen’ mod markerne skulle lige have kørt lidt jord på for at fylde hullerne efter de træer/buske der er blevet fældet/gravet op.