Så er vi klar til floor

De unge shiner på floor. For de gamle blot et helt almindeligt gulv til en bambussofa og en kop god kaffe.

Sidste sten til fruens Odense inspirerede gulstensgulv blev lagt på smuk efterårsdag i selskab med delekattene, Morfar og Mormor. Støbe- og betonarbejdet, brolæggerjobbet, er nu helt i hus. Det er blevet pivflot og snorlige. Vi er ret stolte af en førstegangsøvelse. Det har taget sin tid og mange overspringshandlinger rundt omkring i bede, buske og i bobcat at komme så vidt, men nu er grundlaget lagt og de næste tømmer- og maleropgaver kan gå i gang.

Det færdige arbejde skal fejres – og det blev det. Med øl og med vin. På floor. Med kattene. Med oktobersolens varme. Med vores glæde og kærlighed til os. Til vores lille stykke af paradis på jord.

Vi taler ikke så meget om den allestedsværende energikrise, om verdens krig og urolighedheder, om det netop udskrevne danske valg. Vi strejfer kort dagens nyheder og undres over, at verden for første gang i mange årtier nu er blevet farligere og mere utryg at færdes i, leve i. Vi undres, ærgres. Og forsøger at sende den bedste kærlighed og den bedste energi til hinanden, til naboen, til familien, til dem vi møder på vores vej.

Flere billeder her: link

Bryllups(dato)dag på landet

Endnu en festdag på landet. Bryllupsdagen (vi regner nogle gange i måneder) blev fejret med vask (vi elsker vores nye vaskemaskine), med vores sædvanlige hyggecykeltur langs vandet, middag (egne råvarer), oprydning omkring børnehaven (fruen) og adskillelse af termoruder til drivhusglas (godsejeren med assistance fra Hamada). Alt i perfekt sensommervejr med sol, høj himmel og ingen vind.

It was the summer of ’22

Det bliver alligevel til lidt, når man samler til bunke hen over sommeren. Vi fik bla. opfrisket annekset med reoler, maling, glas i dør. Vi kom lidt i gang med fruens drivhus. Værkstedet blev renoveret. Trailer reapareret. Plantet tomater/kartofler. Vandet og nusset om vores nyplantede træer. Åen blev omlagt, med lille ‘vandfald’. Fruerne fik flere stauder osv osv..

Se billeder fra sommeren 2022 her: link

Bryllupsdag

Kan jo kun fejres her hvor vores familie/venner fejrede os sidste år. Dejlig middag på Kragerup gods (3 min væk) lørdag aften (efter 10K løb i solen) – efterfulgt af en rolig dag i dejligt sommevejr, hvor vi kom i gang med fruens drivhus.

Measure twice – cut once

Vi er ved at gøre klar til fruens drivhus. Det rækker ikke med et par mål – når der skal sættes galger til fundamentet. Så vi har målt, målt igen. Fået glæde af pythagoras. Nivelleret. Målt igen. Så nu er der streget op til fundamentet – 406 x 857 x 948 – sådan citka…

Delekatte

Områdets vilde/sky kat valgte at få killinger under en pressing hos naboen. To af dem kommer på besøg ind i mellem. De er meget hyggelige og tamme. De hedder morfar og mormor

The belly of the beast….

Fru Hitachi blev syg ved åen forleden. Midt i hygge-arbejdet med at etablere endnu et pauserum (se indlæg om vore ‘en sagte rislen’) fik hun det dårligt. Godsejeren havde set lidt ‘dryp’ et par dage før, og var obs på hende. Efter nogle timer på værkstedet viste det sig heldigvis kun at være en sprunget hydraulikslange. Så den er med meget besvær afmonteret og en ny kan bestilles.

En sagte rislen

Vi er jo ikke så meget for at etablere/konstruere miljøer – men da det har været meget tørt har der være mulighed for at lukke vores å/bæk, så vi kunne gravet den lidt dybere. Vi har derfor etableret en lille ‘dæmning’ så vi kan holde lidt vand tilbage til diverse vandingsopgaver. Vi har lavet den lige ved vores shelter, så man kan nyde den sagte rislen – inden vi sover, eller til morgenkaffen

Behind every great man..

.. there’s a great woman. Således også i forholdet mellem Mrs. Hitachi og Mr. Bobcat.

Af ukendte årsager væltede Mr. Bobcat i en af de små grøfter vi bruger til afvanding af de laveste områder.

Alt er godt igen