Author: admin

Det kribler.. vi har sat løg, og hvidløg der har overvintret.

.. tre week-ends for at få bugt med de bunker der.

Godsejeren havde lidt materialekørsel der skulle ordnes (se nedenfor). Fantastisk vejr. Pause i solen uden hue. Helt stille – som det kun kan være på en vindstille dag på godset.

Så er der tag til fruens driv/lyst -hus. Miss T var forspændt trailer til hhv. affald til genbrugspladsen og afhentning af tagplader (restsalg) fra Silvan i Slagelse. Hr. Bobcat klarede det sidste stykke frem til byggepladsen.

Håber i ser frem til en kaskade af “nu er det forår” billeder… ovenfor de første tre.

.. havde forlagt vores tåvarmere. Næsten u-undværlige her i ydersæsonen…

… hvorfor mon der er Tesla-ladere på hylden i værkstedet?

Det er ikke et drivhus, der spirer – og vokser sig stort, men en del af vinter-/frostforberedelserne. Fruens teglstensgulv er nu beskyttet mod regn/frostsprængninger.

Vi kommer ikke helt i mål på denne side af foråret, da Slotsfrue og Godsejer har fået jobs i staden, så der drosles lidt ned på aktiviteterne.

… lysningen fra drivhuset til Rasmus’ mark er endeligt klar til forårets komme. Der er blevet fældet 15-20 træer. Træer, der var gået ud. Træer, der stod for tætte op ad andre træer. Træer, der skyggede for et for stort areal i skovbunden, så intet under det kunne gro.

Vi har skåret til med motorsav, håndsave, og grensakse og lagt i bunker, som så mange gange før for at få mest muligt ud af vores træer. Til brænde, til bål og selvfølgelig til flis. Det er blevet så flot, så lyst, så lækkert. Fedt at indtage endnu et område på Godset og gøre det til vores. (Vi har lagt fede billeder op i “efterår 2022”, der viser vores hårde, men livsbekræftende skovarbejde;-))

Forhåbentligt får vi træer fra ‘Plant for Vildt’ for 3. gang, så vi kan sætte nye, små træer omkring og på Tuestien sammen med de indkøbte insektvoldfrø. (der bl.a. består af tuedannende græsfrø. Deraf navnet til vores nye sti;-))

… som en snorlige bunke klar til flis. På tredje sæson har vi (nok mest Slotsfruen) forfinet processen fra fældet træ til brænde og flis til stierne.

Grenene ligger i perfekte bunker – op til en tomme eller to. Knivene er slebet. Der er olie på dyret.

Så nu kan vi flise et helt læs uden at flishakkeren kløjs i det og skal skilles ad for at få de blokerende stykker ud… Det føles rart, hver gang, hver eneste gang vi tømmer et læs og drøsser ud på vores ellers så mørke og våde stier. Hver gang, vi shiner dem op, så de kan hjælpe os med at finde vej rundt fra anneks til køkken, fra køkken til das, fra das til skuret i de mørke vinteraftener.

Tænk, hvad naturen byder os og giver til os. Helt af sig selv. Hvis blot vi er villige til at tage imod. Hvis blot vi husker at lægge mærke til dens gaver. Så er de lige der, lige der for næsen af os.

Vi er lykkelige for vores Solbjerglund og for det, den gør vi ved os, for os. Den reneste terapi for mig, for os som par. (Dog helst ikke i regnvejr…)