Tuestien…

… lysningen fra drivhuset til Rasmus’ mark er endeligt klar til forårets komme. Der er blevet fældet 15-20 træer. Træer, der var gået ud. Træer, der stod for tætte op ad andre træer. Træer, der skyggede for et for stort areal i skovbunden, så intet under det kunne gro.

Vi har skåret til med motorsav, håndsave, og grensakse og lagt i bunker, som så mange gange før for at få mest muligt ud af vores træer. Til brænde, til bål og selvfølgelig til flis. Det er blevet så flot, så lyst, så lækkert. Fedt at indtage endnu et område på Godset og gøre det til vores. (Vi har lagt fede billeder op i “efterår 2022”, der viser vores hårde, men livsbekræftende skovarbejde;-))

Forhåbentligt får vi træer fra ‘Plant for Vildt’ for 3. gang, så vi kan sætte nye, små træer omkring og på Tuestien sammen med de indkøbte insektvoldfrø. (der bl.a. består af tuedannende græsfrø. Deraf navnet til vores nye sti;-))

Der er nu ikke noget…

… som en snorlige bunke klar til flis. På tredje sæson har vi (nok mest Slotsfruen) forfinet processen fra fældet træ til brænde og flis til stierne.

Grenene ligger i perfekte bunker – op til en tomme eller to. Knivene er slebet. Der er olie på dyret.

Så nu kan vi flise et helt læs uden at flishakkeren kløjs i det og skal skilles ad for at få de blokerende stykker ud… Det føles rart, hver gang, hver eneste gang vi tømmer et læs og drøsser ud på vores ellers så mørke og våde stier. Hver gang, vi shiner dem op, så de kan hjælpe os med at finde vej rundt fra anneks til køkken, fra køkken til das, fra das til skuret i de mørke vinteraftener.

Tænk, hvad naturen byder os og giver til os. Helt af sig selv. Hvis blot vi er villige til at tage imod. Hvis blot vi husker at lægge mærke til dens gaver. Så er de lige der, lige der for næsen af os.

Vi er lykkelige for vores Solbjerglund og for det, den gør vi ved os, for os. Den reneste terapi for mig, for os som par. (Dog helst ikke i regnvejr…)

Morgenstund

Det er dejligt varmt her i starten af november. Så det er en ren fornøjelse at være tidligt oppe og i gang.

Mere oprydning..

Vi plejer skoven, gør plads til foryngelse, så det ikke bliver en mørk/tillukket skov.

Så vi holder varmen. Både pga. arbejdet, og fra bålet med kviste/affald der er til overs efter brænde og flis.

Ignition..

.. vi forsøger at holde god disciplin med nøglerne til diverse maskiner. Men en gang imellem smutter det – specielt når vi har travlt.. senest var det vores uundværlige havetraktor. Den blev ‘hacket’ så den kan startes som biler på Vestegnen.. Har nu fået tændingslås (og den tabte nøgle naturligvis genfundet – for sent)..

Hvem får skovlen under hvem?

Har i lang til ledt efter en kip-skovl til Fru Hitachi. Det lykkedes. En bedaget en af slagsen. Prisen var ok, og den lå lige i baghaven, på vores løberute.. når vi løber langt.

Den har fået lidt førstehjælp, så nu skal den bare have et par friske slanger – så er den klar til kamp.

Ultrasonic

Den bruges normalt til at rense smykker med. Købte den til diverse cykelvedligehold. Nu bruger jeg den til at rense dimser til maskinerne.