bliver det nok ikke til, men godsejeren har anlagt en ny og på flere parametre forbedret å til afvanding af vores lille mosestykke (og regnvand fra oplandet)
De breder sig
Fruens staudebed er ikke længere stort nok. De breder sig. Stauderne! Ud mod vejen tager sankthansurten nu imod gæster, genhuset fra en plet i skoven, hvor de pludselig dukkede op – midt i skovarbejdet. Midt imellem brændenælderne. Under de fællede stammer, som godsejeren har lagt ned og skåret til brænde, der kunne stables langs vores stier i skoven.
De skulle have lov at få nyt liv. Få lov at blive gravet frem for at kunne vise deres fulde ynde for os alle. I efterårets start skal de sidste farver nydes, så asters og sankthansurt bliver der kredset ekstra om nu.
Det trænede øje
… vil se at vi har ryddet to rækker træer ved vores å – mod Rasmus’ mark. Åen vi selv lavede er lidt for rock’n roll. Nu skal den laves ordentligt – så den holder ordentligt de næste mange år.
Oktoberfest
En af de smukkeste efterårsdage – blev endnu smukkere, med frokostbesøg af Mormor og Morfar. Fruerne nussede stauder, Morfar slog græs og høstede kartofler, mens godsejeren lavede godsejerting.
Engen mod øst
Godsejeren holder forgæves fast i fortællingen om naturgrunden der ikke skal blive til en parklignende have. Men det er jo fristende at rydde en kile ud mod markerne så der kommer endnu mere lys ind til os… lyset og kigget til himlen, til fuglene.
Vi har tænkt, at når vi skal bygge huset på Solbjerglund, så skal det ligge med kig mod morgensolen. Vi skal have lyset ind som dagens første vitaminer. Sommer og vinter. Mod østen, mod markerne, som ligger op til vores skov, og hvor vi møder rådyrerne, harerne og fasanerne.
Bål
Vi er meget ude – det giver lidt sig selv. 10 m2 inde – 16.000 ude. Efteråret har været god imod os. Mange dejlige soltimer i september og nu oktober.
Vi er kørt på godset fra Odense et par gange. Høstet de sidste kartofler, de sidste, mange tomater, smagt lidt fra efterårs-hindbærbuskene og de unge frugttræer, slået græsset.
Godsejeren har brugt maskinerne – of course. He loves it. Benzin, diesel og lyden af noget motor-halløj. Det tænder de fleste. Mænd;-) Kilen mod markerne er dukket op og flere træer langs vores å er blevet fældet. Godt brænde, godt flis er det blevet til fra birketræerne langs åen… Og ekstra stærke arme. Vi elsker det…
Det er fuldstændig ubeskriveligt fantastisk at gå i efterårssolen. Vide at det er nu, de sidste varme stråler skal suges til os. Mærke varmen på det lille område af bart hud, der stadig ikke er dækket til med uld, overtrækkere og termojakker. Sluge al den energi ud af strålerne, alle de vitaminer, vi skal leve af de næste mørke måneder. Smide trøjen og så bare knokle, hive og slæbe de smukke, hvide stammer. Det er så fantastisk. Det giver os så meget glæde – og det er lige for snuden af os. Right there. Right here.