It never stops to amaze…

… just how fantastic nature is… en af vores prioriterede afgrøder for sæson 2021 viser sig smukt og potent… liv… en lille bønne… lidt jord, vand, lys og varme.. efterårets kulhydrater på vej..

Lessons learned #213

Vi har lært at vi ikke helt har styr på balancen mellem lys og varme for såvidt angår forspiring… for meget varme giver tynde/ranglede spirer.

Vi prøver igen med et nyt kuld.

Fruens enge

Nyanlagt blomstereng med alt godt fra det vilde. Et helt specielt hjørne – hvor der blev spurgt, og svaret ja.

Sidste år i april på netop dette sted af vores lund, vores Solbjerglund har vi valgt at så en masse blomster til glæde for sommerfugle og insekter. Og for os. Som skønt minde på det livet jo egenlig drejer sig om. Når alt bliver pillet fra hinanden. Skåret hélt ind til benet. Kærlighed. Kærlighed til hinanden.

Dér skal vi have en smuk og strålende blomstereng. Forhåbentlig…

Der er så meget grønt hele vejen omkring os – i foråret nu også masser af hvidt, gult, lilla. Vintergækker, anemoner, krokus, bellis, forsythia. Plænen er i år fuld af små gule blomster, som kommer nu – lidt før bellisen. Det er så smukt, så smukt. De første kraftige farver efter vinteren.

Vi håber, at vores kærlighedseng bliver endnu mere farverig og fyldt med summende liv om få måneder.

Forarbejdet blev gjort godt ligesom plænen forrige efterår – med fræser, tromlen, riven, tromlen, riven. Sten blev fjernet. Ukrudt revet væk.

Vi håber og venter med længsel og stor utålmodighed på, at endnu et stykke af vores jord tager imod vores kærlighed og frø og giver os endnu mere glæde med dets farver og spirring.

Kartoffelrækkerne

Så er der sat kartofler. I år er vi med. I år gør vi det til tiden og håber på kartofler til sankt hans.  Fra lægning til høst ca. 90 dage. Jorden er blandet med sand og bliver vandet hyppigt. Ikke af aprilvejret, som er tørt og koldt, men af vores helt eget private vandingsanlæg. Vi har jordforbedret området – også modsat sidste år. Vi håber og krydser fingre. Elsker kartofler og i år skal vi have mange til vores aftensmad på grillen, på vores rugbrødsmad med mayo og purløg – som allerede står klar til høst. Vi håber og krydser fingre, så jeg kan sende det ene lækre kartoffelbillede til Annas mor, Christina, som hun gjorde til mig sidste år, og jeg til hende året før fra Køge. Jeg håber og krydser fingre for, at konkurrencen, med det nuværende lige resultat, vil falde ud til min fordel, når sommeren går på hæld.

Nyttehave #3

Så er vi klar til forårets første gæster. Lige nu spirer de ivrigt i køkken-vindueskarmen i Trekroner. VI er klar – vejret slet ikke. April er i år det koldest aprilvejr målt i 35 år. Der har ellers været meget sol – synes vi, der går ude altid bare det ikke regner. (Så er det kun godsejeren;-)).

Corona har fortsat lukket det meste af verden ned, så på 4. måned er caféer, restauranter, biografer, storcentre lukket ned. Jeg går halvt på arbejde, halvt på Teams derhjemme, pigerne ligeså. Matti er nu hos Gardehusarregimentet i Slagelse i 3 måneder som frivillig værnepligtig. Han har været forbi på Solbjerglund en fredag efter fyraften i sin flotte uniform og træt fortalt om de mange oplevelser, der udfordrer ham, giver ham super spændende og hårde udfordringer fysisk. “Køge” hedder han. Før han tog afsted, overvejede han lidt en uddannelse i hæren. Det gør han ikke mere… 😉 Af forskellige årsager. Han skal hjem igen. Hjem til en nat uden afbrydelser, en dag uden oprydning. Hjem til – til RUC måske. Til videreuddannelse der. Det ville være fedt at få ham til Trekroner. Også ham.

Nyttehave#2

Eller rettere starten på et hindbær/brombækrat… får lidt beskyttelse mod rådyrene de første par år. Vi lærer at tænke i år… Vi ser først resultaterne længe efter arbejdet er udført. Det er godt til Zen-træningen.

Brombærerne har vi dels fundet rundt omkring på grunden, hvor de stod gemt. Dels fundet “rundt omkring”. Vi nu har plantet dem i den nye, indrammede nyttehave #2. Morfar har været med til at grave hullerne, sætte pælene. Jeg har som altid malet. That’s my job. Godsejeren har klaret resten…

Brombærerne skal nok flyttes igen en dag, da rankerne på gamle planter kan blive op til 3-4 meter lange – hvilket kræver et espalier til én plante på min. 5–6 meter langt. Nu håber vi blot på selv at kunne smage bærerne – og ikke kun fodre rådyrerne med dem i en åben og helt fri luksusbuffet med frisk frugt og grønt om ca. 2 måneder.

Mormor – vores mest ivrige, energiske interessant og kærligste bringer af diverse grønne planter til vores lund, har været på Gul og gratis og fundet 10 hindbær, som ligeledes er sat i Nyttehave #2 ved siden af de 3 hindbærbuske, hun donerede sidste sommer. De 10 nye vil jeg ikke kalde buske, som de 3 andre, som var kultiverede til salg til den fine haveejer, og som var opvokset i drivhus blandt ligestillede, som også skulle videre til Rema og ud i en til den tilrettelagt have. Dét var små buske, for ellers ville ingen købe dem. De 10 nye er afklippede ranker fra gamle buske hos manden på Gul og Gratis, og de vil forhåbentlig allerede næste forår være begyndt at slå rødder.