.. eller vandafledningspligt
Så gik den ikke længere . En af naboerne. En bondemand. En bondemænd som de er flest – en lokal konge – mente at nu er det vist tid til at få orden i tingene.
Godsejeren havde etableret en lille opdæmning så der kunne laves et lille rislende “vandfald” for lidt Zen-lyde ved vores shelter. Det er gået godt et par år.
Men med alt det vand vi får, så er hele systemet lidt stresset, og naboerne er obs på hvad der kan gøres i disse forhøjet-vandstands-tider. De vægter forståeligt værdien af marker, afgrøder og vandafledning generelt lidt højere end en par københavneres selvrealiseringsprojekter og ideer.
Heldigvis kan mor og datter Hitachi klare såden en lille ting på en time eller to. Så nu er dæmningen væk og vandstanden sænket 20-30cm så vores niveau er under de rør/dræn der kommer ind til os. Reelt betyder det absolut ingenting, når vandstanden i den store å stiger. Men ret skal være ret, og så er den fikset.
Måske Godsejeren ligefrem nød lejligheden til at køre lidt med maskinerne?
