Det griber om sig med små skure/bygninger. Så for at kunne fjerne den gamle “garage” og de gamle “klondyke-skure” laver vi et lille nyt skur/værksted… På sigt overgår det så til maskinopbevaring. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er flere maskiner til slotsfruens afdeling end til godsejerens. (Kilde: hr Porsbo).
Også her afprøver vi teknikker, der skal bruges til rigtigt værksted/garage og hus. I denne omgang har vi lært lidt om støbning, og skal i gang med at lære at lægge rigtigt tagpap (det vil sige to lag smeltet på med gas).
Vi hjalp hinanden med at få de tunge plader på taget ved hjælp af den bedst udtænkte teknik af godsejeren selv. Det eneste, der skulle bruges var 4 stærke arme, et par lange stiger – og en ekstra til at kravle op på taget og taget imod – og nogle støttebjælker. Det gik nærmest som smurt. Godt vi var opmærksomme – hver gang…