Fra skrot til slot…

Den danske sommer fortsætter og fortsætter. Vi er nu på dag 10 i vores ferie og har kun haft enkelte regnbyger. Det er fantastisk vejr til at bygge hus i – godt vi valgte det;-)

Vi er ude og ude og ude hele tiden. I dag stod programmet på at rense og male 2 vinduer og døren til annekset + flytte materialerne, vi modtog i går fra vej til anneks nede i skoven.

Mega godt køb de døre. De var frygtelig grimme malet i lysebrun, men en elhøvl, lidt sandpapir efterfulgt af sort maling kan gøre underværker. De blev skide flotte og passede selvfølgelig liiige i det hul, Michael have forberedt til dem.

Vi løfter rundt, bærer ting rundt, henter værktøj, løfter mere, flytter lidt andet og henter mere værktøj igen.

Vi går og går – og inden vi kører hjem går vi lidt mere, da vi altid rydder pænt op efter os, så der er rart at komme igen dagen efter. For at løfte, bære, hente, gå, ordne lidt mere.

Forresten – VI SÅ DET FØRSTE DÅDYR-/RÅDYRKID på grunden i dag, da vi sad og nød dagens arbejde omkring kl. 18.30. Vi sad nede ved annekset på nogle af vores træstubbe, da kiddet pludselig kom listende forbi os 2 meter fra os. Det så til den anden side, så det ænsede os ikke. Som Manden fra kommunen igår, blev vi nu overraskede, mundlamme – men med en helt anden dejlig, glædelig følelse. Og med en forventning og ønske om snarligt gensyn. Tror ikke helt, det var den følelse, Manden fra kommunen kørte på arbejde med i går…

Vi kører hjem i en ret så beskidt bil og altid med ret så beskidte fødder, men altid med en fyraftensøl og -drink i bilen og chips. Så fedt.

“Det har været en skøn dag igen i dag”… For 10. dag i træk.

Jeg er mere træt efter en dag på skolen end efter en dag i vores lund.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *