Flowdag i mosen..

.. eller kære dagbog. Vi skriver for vores (2) loyale følgere (a.k.a Godsejerens søster og hendes kæreste) og os selv. Mest for os selv. Så vi kan fastholde/huske hvad der der lige skete med endnu et år.

Slotsfruen gør voksne ting. Herunder videre uddannelse desangående unge og i dette efterår/vinter, hjernen og vores ‘kodninger’. Det snakker vi meget om. Nyder at udvide vores perspektiver og at udfordre vores egen vanetænkning. Deraf titlen ‘flow’ – et begreb/en model der meget enkelt beskriver hvad vores hjerner godt kan lide.

Den der tilstand hvor dagen(e) flyver afsted. Hvor man er grebet af og zoomet ind i det man har gang i. Det sker heldigvis tit for os. Det er jo lidt meningen med Godset Solbjerglund. Så her et lille skriv om en flowdag i mosen

Mosen. Mosen var der hvor bønderne gav deres tyende ‘deres’ eget. De stykker jord der ikke var noget værd, som ikke var umagen værd for en stor bedrift. De stykker jord man med meget flid og slid kunne få bare lidt ud af. Godset ligger i en mose, og med de fortsat stigende nedbørsmængder lærer Godsejeren på egen krop hvad der egentligt kræver at gøre et lille husmandssted i mosen beboeligt og værdiskabende.

Heldigvis har han mere end bare en spade.. Som naboen så viseligt siger.. man kommer ikke langt uden hydraulik… Godsejeren har en gravemaskine.. og som med motorsave… så har man altid to. Hvis nu den ene skulle sætte sig fast. Og her i 2024 så er der vand. Meget. Så det ligger lige for at lave endnu en grøft for at få vandet fra børnehave afledt. Som altid, kort, meget kort fra tanke til handling…

Til de der ikke har prøvet det og/eller ved det – så er der en hårfin grænse mellen jord der kan bære en maskine og jord der pludseligt ‘kollapser’ i pløre.. når vandet står højt – så er det et spørgsmål om få centimeter – kan man stå fast eller ej.. For det meste går det godt. Andre gang not so much..

Så når man knokler der, med opgaver man ikke helt mestrer endnu, så kommer man i flow. Man stopper først når det er mørk og begynder igen som lyset får fat.

På grund af den megen regn har vi haft “blankt vand” i børnehaven, så godsejeren satte sig for at få lavet en grøft ned til åen. Det er sjældent bare lige, og selvom han ved hvor der er gravet el-kabler vand osv. ned så gik der desværre hul på vandledningen til huset, da den lille maskine sank ned i mudderet. Heldigvis blev skaden fikset uden for mange spildte liter vand.

Så nu skal vi lige have fat i nogle køreplader, så vi kan få lavet det sidste stykke ind til børnehaven, rettet kanterne til, genplantet lidt Korneller der ‘stod i vejen’ og lave et par overgange så man kan komme fra parkering til hhv. hovedhuset og materialepladsen (stigerne ovenfor holdt en gang).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *