Brevet fra kommunen

Vi har kun gode erfaringer med kommunen. Så når de pænt beder os om at beskære ud mod vejen – så gør vi det naturligvis. Ikke kun fordi vi ellers ville få både pålæg og evt. bøder

Fast arbejde…

Annekset er ved at være klar til rejsegilde – og dermed også klar til yderbeklædning, der kom i dag. Fruen ønsker jo noget lidt “pænt”… så mangler vi kun lige at oliere ca. 250 stykker træ på fire sider – og så male dem på tre. Alt i alt ca 7.5 km. overflade. Arbejd, arbejd;-)

Manden fra kommunen: “der skal ikke bo mennesker her…”

Vi har snakket med manden fra kommunen om muligheden for at få tilskud til nedrivning… Han fik billederne fra salgsopstillingen og syntes ikke det var så galt.

Lena fik ham overtalt til et besøg… Gjorde ham opmærksom på, at billederne jo var fra ejendomsmægleren og jo derfor godt kan snyde lidt.

Han dukkede op på lunden fredag morgen 8:30. Meget stille og rolig mand. Lidt svær at læse. “Hvad tænker han egentlig om stedet? Er vi alligevel for naive at tro, at vi kan få tilskud til nedrivning? Måske det ikke er sååå slemt?”

Vi og Manden fra kommunen fik en god snak om stedet uden for værkstedet. Om træerne. Om valg af beliggenhed af ny bolig på grunden. Om hans søsters byggeri, hvor hun også brugte træerne på grunden til husbyggeri.

“Lad os gå indenfor…”

En mundlam Manden fra kommunen viste sig for øjnene af os. En stille og rolig Manden fra kommunen nu også overrasket over realiteterne i hans kommune. Overrasket over ejendomsmæglernes evige evne til at vise en anden sandhed end andres. Manden fra kommunen blev overbevist om, at jo, det var slemt.Ét skridt ind på huset på Råmosevej 20 var nok til at han ændrede mening. Faktisk havde han slet ikke behov for at gå på 1. sal for at få yderligere dokumentation for husets stand til sit møde i september, hvor der bliver besluttet, hvilke boliger i kommunen, de vil give nedrivningsstytte til…

Jo, det var vist noget af det værste, han havde set.

Endnu et bevis på vores craziness. Tak, skat…

One down – three to go

Mormor og morfar tømte det første af tre skure – tak for hjælpen med det noget støvede og ret kedelige arbejde. Morfar glædede sig til at komme hjem og vaske håret, hvor der havde sat sig alt for meget støv.

Vi forventede at se mus mellem de små pinde, men heldigvis var de smuttet ud i skoven. Indtil videre er vi stødt på et par tudser, kæmpebiller, vinbjergsnegle, et par harer, mange af Danmarks nationalsommerfugl – nældens takvinge, som vi ellers ikke har set siden vi var børn, og så en masse fugle selvfølgelig. En endnu flere fuglelyde.

Når vi sover i telt på Solbjerglund bliver vi hver nat/tidlig morgen vækket af en meget særlig lyd. Det er nærmest et pivedyr. Vi har ikke fundet ud af, hvilket dyr, det er – vi er bange for at det flyver væk, går sin vej, hvis vi lister ud – og det er lidt dumt at klippe hul i teltet for at finde svaret… Men når først annekset står klart med det store vinduesparti ud mod skoven, så skriver vi svaret til jer – fra ornitologerne på lunden;-)

Familiebesøg

Sommerferie for alle – festivalen vel overstået – søvn indhentet. Anna er taget med m&m på Solbjerglund, og var virkelig glad for vores nye hængekøje, som blev hængt op siden af vores arbejdsplads.