Det tager et minut eller to at fælde et træ (se ovenfor). Det tager en time til fire at rydde op når det er nede. Og det tager lidt god disciplin at vedligeholde grejet. Så alt i alt: et træ = en dags arbejde. Heldigvis den slags arbejde der giver energi og glæde til en Godsejer.
Det var ikke vindstødende efter stormen Hans fra Norge, der var skyld i at vimplen ikke var på flagstangen her til morgen. Det var resultatet af en lille fejlmontage foretaget af en udefrakommende aktør. Vi må være bedre til at følge op/kontrollere -“Vertrauen ist gut, Kontrolle ist besser“
Ingen skade sket – den blafrer lystig igen.
Træerne i baggrunden er væltet helt naturligt (motorsav).
Pyt-i-Pande-Projekter. De der ting der står på listen, som kan realiseres forholdsvis hurtigt med de forhånden værende stumper/rester. Som pyt i pande. Som biksemad. Brændeskuret var et af disse. To tagplader til overs fra fruens driv-hus, og diverse affalds/genbrugs træ/paller/restere osv.
Med lidt hjælp først af assistenten og senere afløst af vores senior-trainee kom vi halvt i mål efter en dags arbejde. Der udestår så kun lige de sidste lister og fruens rutinerede hånd med pensel og sort maling.
Nogle gang er det bare det at få sat prikker over i-erne, der giver ro og tilfredshed. At få de mange små sten ud af skoen. At bruge tid på at gøre det ‘rigtigt’ fremfor hurtigt. Finde roen i processen.
Så det blev en af disse dage – i solen – på en smuk sommer-torsdag. Mange små opgaver der hele tiden har ventet fordi der er brugt tid på vigtigere/langsigtede ting.
Lågen ind til børnehaven skulle gøres bredere så havetraktoren kan komme ind/ud. Vi havde flyttet stolpen, men ikke lige fået resten lavet. Så en daglig irritation mindre. (billede ovenfor)
Mormor-svinget mod åen skulle gøre mere farbart – for alle, men specielt for det røde lyn – a.k.a. havetraktoren – der ellers ville risikere at ende i åen (igen)
Flaget skulle op (og ned) for at fejre slotsfruens sommerfødselsdag. Så flaglinen blev lige fikset.. en lille ting, men igen en ting der havde irriteret godsejeren dagligt.
Ukrudt i skellet mod Rasmus’ mark skulle lige slås ned. Normalt bruger man en traktor med slagleklipper til det, men sådan en har vi jo ikke endu, så det medførte at det røde lyn mistede en kilerem. I skrivende stund (dagen efter) er en ny klar til afhentning i Føtex. Hele vejen fra Sverige – med Postnord(?) – ja nogle gange overrasker de positivt.
Reparere diverse småting på vores hegn forskellige steder. Det ene var ikke gået i stykker fordi nogen have væltet et træ ned i det..
Bruge tid på bad og barbering i aftensolen mens maden simrer og der er favoritmusik på anlægget.