Så sidder man der..

.. sneet inde. Efter avisernes overskrifter at dømme nærmest apokalyptiske tilstande – men jo bare snebyger. Men en god undskyldning for en pind mere i ovnen, en kop kaffe og lidt research-hygge på nettet.

I snak med Christian på messenger i det ene vindue – og nærlæsning af USB/FKOBST i det andet. Der skal ekviperes til årets første togt der tager os delvis mod det midt-jyske. Til svigerfar. Slotsfruens fader med egen kajplads, lige der midt i Horsens fjord.

Skulle man ikke investere i den der Gallauniform? Man anløber jo standsmæssigt. Man er vel både godsejer og Il Capitano.

Spring is in the air..

Ja det bliver lidt de samme billeder, de samme historier. År efter år. Det er det vi kan lide. Det der holder os i gang, og får os gennem mørket. Forventinger til og glæden ved forårets komme. Sæsonernes skiften, med hver sine unikke egenskaber. Forårets første spirer er kommet igennem laget af nedfaldne blade.

Det kom jo egentligt ikke som en overraskelse..

.. at Godset, pga. den fantastiske natur, nu er at finde på Margueritruten. Vi satser på at Slotsfruens moder og Godsejerens søster igen vil træde til og klippe båndet over.

Margueritruten er en smuk dansk rute, der leder forbi mere end 200 af landets største og mest spændende seværdigheder og gennem noget af Danmarks smukkeste natur

De der hegn der..

.. enten skal de holde noget inde, eller noget ude. Seneste indhegning er omkring vores senest anlagte stykke med spæde træer. Der mangler kun lige Slotsfruens kærlige hånd med pensel og sort maling.

All time high..

Her i begyndelsen af 2024 har vi nået nyt maximum for vandstand i åen. Det er kun fordi vi for et par år siden anlagde et ‘dige’ langs skellet mod Rasmus – at vi fortsat kan rundere tørskoet rundt om Godset.

Selv i børnehaven står der blankt vand. Det har vi kun set lige da vi overtog Godset. Måske Godsejeren skal grave lidt grøfter de kommende dage?

10 down.. 315 to go…

— eller hvordan man får en tennisalbue på en formiddag.

Årets julegave fra “plant for vildtet” er den slags gaver (til en selv) der giver flere gange. Man sidder der. Foran skærmen. Der er ca. 50 buske og træer at vælge imellem. Hvor svært kan det være. To af dem, en af dem.. og vupti har man købet 325 barrrods buske/træer.

Halvår efter halvår har Slotsfruen og Godsejeren diskussionen. But why? Har vi ikke træer/natur nok? Godsejeren mener nej. Vi skal forynge/genetablere. Fjerne lidt af de store træer og give plads til nyt. Lavere. Til gavn for vildtet, og så det hele bliver lidt mere lyst.

Og indrømmet, Godsejeren tvivler. Lidt. Når han står der. To stykker bar mark. Det ene stykke ved Slotsfruens blomstereng. Det andet stykke mod vejen, der hvor MS Cava skulle have ligget – hvis vi ikke fik havneplads (som vi jo heldigvis gjorde).

En drænspade og en sæk med 325 planter/skud. Det blir’ en lang dag. Og det blev det.. nåede lige i mål inden mørket – på en af årets koreteste dage. Med en albue der ikke kunne klare meget mere grave/vippe arbejde.

Med lidt held så overlever 100. Som John John siger: 1/3 kommer ikke i gang, 1/3 tager vildtet og med lidt held har du så 1/3 tilbage. Vi ser, og glæder og til at se dem spire til foråret.