Årets første ‘rigtige’ høst

Vi har mange rabarber på Solbjerglund. Vi har fået én plante i gave til rejsegildet af annekset, men ellers stod de øvrige i den gamle æbleplantage fra Laurits tid. Godt gemt af brændeælder, nedfaldne grene og buske, der dækkede det meste af området. Nu er de blevet fundet – fået et nyt liv. Et nyt liv i lyset. Et nyt liv i “Børnehaven” – vores hovedbed. Vores første indhegnede bed, hvor vi satte alle vores nye små træer, men som nu også har fået lange bede til grøntsager. Hovedbedet, som står og troner og tager godt imod os, når vi ankommer til Solbjerglund.

Rabarberne er det første vi høster i år – og der er så mange. De er super lækre. Dejlig sprøde. De bliver fint bundet og taget med til Trekroner, hvor de bliver solgt til mange glade venner og naboer. Efterspørgslen er stor (i forhold til vores meget beskedne udbytte). Vi glæder os over at give vores glæde videre… Så fedt;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *