Zen-dage..

Nogle gang er det bare det at få sat prikker over i-erne, der giver ro og tilfredshed. At få de mange små sten ud af skoen. At bruge tid på at gøre det ‘rigtigt’ fremfor hurtigt. Finde roen i processen.

Så det blev en af disse dage – i solen – på en smuk sommer-torsdag. Mange små opgaver der hele tiden har ventet fordi der er brugt tid på vigtigere/langsigtede ting.

Lågen ind til børnehaven skulle gøres bredere så havetraktoren kan komme ind/ud. Vi havde flyttet stolpen, men ikke lige fået resten lavet. Så en daglig irritation mindre. (billede ovenfor)

Mormor-svinget mod åen skulle gøre mere farbart – for alle, men specielt for det røde lyn – a.k.a. havetraktoren – der ellers ville risikere at ende i åen (igen)

Flaget skulle op (og ned) for at fejre slotsfruens sommerfødselsdag. Så flaglinen blev lige fikset.. en lille ting, men igen en ting der havde irriteret godsejeren dagligt.

Ukrudt i skellet mod Rasmus’ mark skulle lige slås ned. Normalt bruger man en traktor med slagleklipper til det, men sådan en har vi jo ikke endu, så det medførte at det røde lyn mistede en kilerem. I skrivende stund (dagen efter) er en ny klar til afhentning i Føtex. Hele vejen fra Sverige – med Postnord(?) – ja nogle gange overrasker de positivt.

Reparere diverse småting på vores hegn forskellige steder. Det ene var ikke gået i stykker fordi nogen have væltet et træ ned i det..


Bruge tid på bad og barbering i aftensolen mens maden simrer og der er favoritmusik på anlægget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *