En Zen-dag på landet…

Stilhed (vi har meget sjældent hel stilhed pga. de høje popler der altid skaber lyden af brusende vand).

Sol fra en skyfri himmel og dejlig frisk kølig luft.

En perlerække af små demkanvigodtlideopgaver (få lavet/hentet hydraulikslange til Fru Hitachi, hente bremsevæske til Passat, montere hydraulikslange, ordne bremser på Passaten, grave et par stubbe op før anlæg af fruens næste blomstereng, save lidt brænde), hjælpe naboens unger med at lede efter kattene osv.. opgaver der stille og roligt fylder hele dagen op..

Alt kun afbrudet af passende kaffe og spise – pauser, lige der hvor solen, roen og varmen kommer helt til sin ret.. Ikke pauser dikteret af sult eller behov for restitution ovenpå hårdt arbejde – men pauser dikteret af behovet for at stoppe op, nyde nuet og tage det hele ind..

Man kan kun sove rigtigt godt, og gå til køjs og glæde sig til morgendagens vejr og opgaver – det kan nemt kan vise sig også at blive en Zen-dag…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *