10 down.. 315 to go…

— eller hvordan man får en tennisalbue på en formiddag.

Årets julegave fra “plant for vildtet” er den slags gaver (til en selv) der giver flere gange. Man sidder der. Foran skærmen. Der er ca. 50 buske og træer at vælge imellem. Hvor svært kan det være. To af dem, en af dem.. og vupti har man købet 325 barrrods buske/træer.

Halvår efter halvår har Slotsfruen og Godsejeren diskussionen. But why? Har vi ikke træer/natur nok? Godsejeren mener nej. Vi skal forynge/genetablere. Fjerne lidt af de store træer og give plads til nyt. Lavere. Til gavn for vildtet, og så det hele bliver lidt mere lyst.

Og indrømmet, Godsejeren tvivler. Lidt. Når han står der. To stykker bar mark. Det ene stykke ved Slotsfruens blomstereng. Det andet stykke mod vejen, der hvor MS Cava skulle have ligget – hvis vi ikke fik havneplads (som vi jo heldigvis gjorde).

En drænspade og en sæk med 325 planter/skud. Det blir’ en lang dag. Og det blev det.. nåede lige i mål inden mørket – på en af årets koreteste dage. Med en albue der ikke kunne klare meget mere grave/vippe arbejde.

Med lidt held så overlever 100. Som John John siger: 1/3 kommer ikke i gang, 1/3 tager vildtet og med lidt held har du så 1/3 tilbage. Vi ser, og glæder og til at se dem spire til foråret.

One ring to rule them all..

Det arbejdes. I kulden. Forleden smuttede Godsejerens vielsesring af. Blev genfundet i en termo-handske. I går var den væk. Igen. Ringen. Der blev søgt i handsker, i lommer, i anneks, i bil og i værksted. Forgæves. I et sidste forsøg blev ringen fundet. I gummibåden, der lige var blevet pakket ned igen. Det var dejligt.

To the rescue

MS Cava er købt som beset – med alt inventar osv. Der fulgte bland andet en redningsflåde med. Certifikat udløb 2003. Il Capitano tager ingen chancer med sikkerheden. Så fremfor at satse på at den fungerer – skulle uheldet være ud – valgte han at ‘fyre den af’ og efterfølgende smide den til storskrald. Den er lidt sej. Det er aftalt at vi ikke skal over Atlanten. Så da vi sejler langs kyster og på kanaler – så klarer vi os fint, og sikkert, uden.