Heaven is a place on earth – og tak

Heaven is a place on earth – har vi valgt at kalde vores blog.

Jorden. Land og vand. Nu tager vi også fat i vand-delen.

Vi har købt båden der, når Godsejerens søster og Slotsfruens mor har tid, omdøbes til MS Cava. MS Cava. En svensk træ-motorbåd fra 1947 med en lille fræk ‘popo’. En pige der kræver omsorg og mange timers arbejde. En pige vi gerne vil leve samme med, passe på og tage os af. Her. I fjordene. Omkring Danmark. Tilbage til Sverige på visit. Og på sigt togter mod syden. Mod varmen.

Godsejeren drog på åbent hav som matros med Lars. Da skuden stoppede inden retur til Holbæk Marina blev der kysset, krammet, givet hånd, sagt farvel , tillykke og velkommen. Godsejeren overtog på familiens vegne båden og returnerede – stolt og lidt spændt -som Il Capitano…

Kæmpe tak til Lars for at overlade sin smukke pige til os. Tak for det du/i har investeret i hende. Vi lover at passe på hende.

Ligeså stor tak til Slotsfruen a.k.a Chief Stewardess (se nedenfor) for hele tiden at presse os frem og op.. Il Capitano mener jo at det var hendes ide med endnu et galt projekt.

“The chief stewardess has primary responsibility for all service roles inside. Food and drink service, cabin preparation, and anything to do with helping the passengers be more comfortable and enjoy their stay”

Fruen har savnet de passende rammer til at wine, dine & entertaine. Med rammerne sat i denne smukke båd, den eneste af sin slags i verden, er det game on!

Vi glæder os til at byde jer velkommen om bord!

New Horizons

Når der ikke kommer nyt, så sker der ikke noget. Projekter og fælles mål binder os sammen. Drømmen om det simple liv. Livet i balanceret tosomhed. Livet der giver og ikke kun tager. Fælles mål. Fælles glæde ved at nå fælles mål.

Vi er i gang med at italesætte fase 2. Fase 2 – tiden hvor vi har tiden. 100%. Lige nu er det drømmen om forår/sommer i DK på Godset og så tid sydpå i de mest triste måneder.

Såeh.. vi leder efter en passende båd til at bære det smukke navn MS Cava. Hun skal tage os sikkert til/fra middelhavet gennem kanalerne i Tyskland og Frankrig. De første par år lidt ad. hoc. indtil slotsfruen er klar til at kappe båndene til det traditionelle arbejdsmarked.

Måske det bliver en separat blog. Måske det passer bedst her. På bloggen: “heaven is a place on earth”

Nyt grej..

Det har været på Godsejerens ønskeliste et stykke tid. Tid brugt på nettet. Tid brugt på DBA. Tid brugt på Youtube og tid brugt på Blocket (Svensk DBA). Jagten på et savværk så vi kan transformere vores store popler til diverse materialer til de kommende byggeprojekter. Fortællingen om tiny-house/simple living. Fortællingen om bærbart/cirkulært byggeri. Bruge det vi har. Fra Godset til Godset.

Vi er tæt på målet.

Så vi skal til Mads i Silkeborg for at hente vores seneste investering… En stor en af slagsen. Så vi kan lave gulv med “endeløse” planker. Så vi kan lave undertage. Så vi kan lave køkkenelementer. Så vi kan lave “lige hvad vi vil”..

Der er mindst en der glæder sig meget.

Two down, three to go…

Vi nærmer os så småt efteråret. Men inden da, så skal et par Ahorntræer skæres ned, så de kan styne næste år – og dermed omkranse fruens blomster/staude bede på smukkeste vis. (det er jo ikke en park, men en naturgrund – yeah right..)

Hvad filan laver du? …

… filer sav

Det tager et minut eller to at fælde et træ (se ovenfor). Det tager en time til fire at rydde op når det er nede. Og det tager lidt god disciplin at vedligeholde grejet. Så alt i alt: et træ = en dags arbejde. Heldigvis den slags arbejde der giver energi og glæde til en Godsejer.

The daily commute

.. er lidt mere ad. hoc. og bestemt af vejret. Dejlig tur fra T (efter fejring af bryllupsdag i går).

Kaffe og restitution i solen inden Godsejeren møder ind.

PiPP#2

Malermesteren a.k.a. slotsfruen fik sat sidste hånd/pensestrøg på, godt hjulet af sin allestedsnærværende assistent

– så nu udestår der blot at få det fyldt op.

Stormen Hans

Det var ikke vindstødende efter stormen Hans fra Norge, der var skyld i at vimplen ikke var på flagstangen her til morgen. Det var resultatet af en lille fejlmontage foretaget af en udefrakommende aktør. Vi må være bedre til at følge op/kontrollere -“Vertrauen ist gutKontrolle ist besser

Ingen skade sket – den blafrer lystig igen.

Træerne i baggrunden er væltet helt naturligt (motorsav).

PiPP

Pyt-i-Pande-Projekter. De der ting der står på listen, som kan realiseres forholdsvis hurtigt med de forhånden værende stumper/rester. Som pyt i pande. Som biksemad. Brændeskuret var et af disse. To tagplader til overs fra fruens driv-hus, og diverse affalds/genbrugs træ/paller/restere osv.

Med lidt hjælp først af assistenten og senere afløst af vores senior-trainee kom vi halvt i mål efter en dags arbejde. Der udestår så kun lige de sidste lister og fruens rutinerede hånd med pensel og sort maling.