The dream team

Endnu engang stiller mormor og morfar op. De har knoklet i timevis med at tømme huset – sorteret, ordnet og båret ud. Det er så dejligt med deres hjælp.

Vejret er med os. Skønt forår hele april med masser af sol og varme omkring os. Alting er begyndt at spire, og når vi kommer efter få dage ude i den virkelige verden, kan vi se en forskel. Alting bliver fantastisk grønt – og gult. Der er en del forsythiaer på grunden, som er det første, der rigtig giver farve. De hvide tjørne er også med på holdet i første udspringsklassen. Så dejligt og smukt at se – det giver skøn energi til sjælen. Det bedste sted at opholde sig – elsker når vi er der sammen.

Avenue Kronprins Mathi

Vi leger med diverse navngivning af områder og steder på Godset. Kronprins Mathias knoklede det meste af en dag på at nedgrave el-kabel fra Annekset til Værkstedet. Fruen anlagde derefter endnu en lækker flis-sti. Vi kalder den naturligvis Avenue Kronprins Mathi.

OC Gardens

Vi er ved at anlægge en lille “planteskole” til opfostring af diverse nye træer/buske til senere udflytning. Osvald (kronprinsesse Carlas ven) og kronpinsesse Carla brugte det meste af to dage på at lave stolpehuller og male stolper. Kæmpe stykke arbejde – stor hjælp.

(Der skal hegn omkring for at holde hjortene fra de friske skud)

A new beginning

Solbjerglund er i mange henseender mange nye ting. En ny start. Ny måde at leve på. Vi fik hjælp af fætter Henrik til at flytte el fra det gamle hus til annekset. Og i den forbindelse helt ny el-måler. Endnu en ny start.

Der hamres og bankes

Som godsejer arbejder man under forhold vi ikke engang ville byde polske anlægsarbejdere – heldigvis er det (mest) lysten der er drivkraft. Tidligt op, sent i seng. Men det skal til når slotsfruen har planlagt indvielse af annekset til påskeferien. Som altid finder vi på overspringshandlinger, så vi satte lige 300 pileskud – nu vejret var så fantastisk