Month: March 2020

Vi har været i selvvalgt karantæne et par dage på godset. Det er vi egentligt altid, når vi er der. Alene – væk fra det hele.

Det er naturen, træerne, dyrene og lyset vi er blevet afhængige af.

Efterhånden som vi nærmer os år 1, så ser vi også flere fugle og dyr. Senest en lille rødkælk der “følger efter os”, når den ikke er optaget af at hænge ud med sin musvit-ven/kæreste(?)

Vi har lavet et lille billedarkiv med dyrebilleder her: link

Og der er flere forårsbilleder her: link

Anna studerede hele dagen i Annekset, men nåede heldigvis både at komme med i byggemarked, skære beklædning til og male beklædning. Det var dejligt med besøg af en af vores unger.

Det griber om sig med små skure/bygninger. Så for at kunne fjerne den gamle “garage” og de gamle “klondyke-skure” laver vi et lille nyt skur/værksted… På sigt overgår det så til maskinopbevaring. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er flere maskiner til slotsfruens afdeling end til godsejerens. (Kilde: hr Porsbo).

Også her afprøver vi teknikker, der skal bruges til rigtigt værksted/garage og hus. I denne omgang har vi lært lidt om støbning, og skal i gang med at lære at lægge rigtigt tagpap (det vil sige to lag smeltet på med gas).

Vi hjalp hinanden med at få de tunge plader på taget ved hjælp af den bedst udtænkte teknik af godsejeren selv. Det eneste, der skulle bruges var 4 stærke arme, et par lange stiger – og en ekstra til at kravle op på taget og taget imod – og nogle støttebjælker. Det gik nærmest som smurt. Godt vi var opmærksomme – hver gang…

Endnu en af de større popler. Vi tog det ned for at være sikre på at det ikke senere ville vælte ned over vores nye skur.

Og så gik den dag med efterfølgende oprydning af stamme og grene. Hver gang vi fælder et træ, så får vi ryddet op i den del af lunden. Ryddet op – lagt i bunker. Måske til flis, måske til sankt hans bål til sommer, måske til gemmesteder for mus og fugle.

Det tager ca. 8 uger inden betonen er helt tør, så fruen må nøjes med vimplen indtil da.

Vores uundværlige bobcat hjalp til med at få flagstangen på højkant. En lille, men stærk maskine. Jeg må indrømme endnu engang, at det var fornuftigt køb, siger den kvindelig part på Solbjerglund;-)

Med det ene ben i Prag fik vi besked fra en af naboerne om, at det var ved at være kritisk med vand-niveauet. Det skulle være noget af det værste de har set i de sidste mange år. Det drænrør der løber i skellet til nabomarken var stoppet til, selvom det blev spulet nogle uger forinden.

Heldigvis har vi en nabo, der både er hjælpsom, og som har styr på grejet. Som han siger “her kommer man ikke langt uden hydraulik”…

Så godsejeren brugte et par dage på at grave en ny grøft/å til at bortlede vandet. Stort set uden at fucke for meget op med maskineriet.. væltede ikke i åen med den, kørte ikke fast, og kørte slet ikke det ene bånd af, så naboen måtte hjælpe til igen.