Så fik vi det første rigtigt store træ ned. Der er vel tæt på 50 af dem, så hvis vi knokler igennem, så kan de være nede og ryddet væk på et år… det tog os cirka to dage at få det skilt ad, kørt væk og grenene hakket til flis. Og så mangler vi bare at skære det til brænde og kløve det.
Alt i alt giver det nok en 10 rummeter så vi drukner i træ kan man sige. Så hvis I, eller nogle I kender, mangler billigt brænde, så siger I bare til. Vi kan nemt tage et læs med, når vi alligevel kører til Roskilde/Køge.
Endnu et skridt på vejen mod nedrivning af Laurits’ røde hus er taget. Råmosevej 20 vil snart være en fortid, som vi kun kan gisne om, hvordan har set ud ud fra billederne i huset, tøjet i skabene, små effekter i skufferne. En svunden tid – og en ny kan tage over.
Vi har fået taget prøver til den obligatoriske miljøscreening. 11 styks, sagde damen i den hvide bil. Det burde være nok til at vide, hvor det hele skal sorteres. Alt i denne verden skal efterhånden kunne lægges i de rette kasser, på de rette hylder. Sorteres og ryddes af vejen. Det skal gøres korrekt. Selvfølgelig…
Andet besøg i 2020 – Arbejdet i verden udenfor har krævet godsejerens opmærksomhed, fokus og energi og slotsfruen kører endnu ikke på godset alene. Det er hyggeligere at være to – også på Solbjerglund. Iøvrigt kræver det stadig sin mand at udføre et perfekt stykke arbejde på lunden – vores maskinpark driller fortsat lidt…
… Men det løste sig i dag. Efter en skøn tur ned til mosen, langs åen, gennem skoven, bag huset til de smukke erantis og vintergækkeskud, blev min elskede flismaskine repareret af manden min. Det tog ingen tid, når man ved, hvad der skal gøres, sådan er det jo med det meste. Den gav et puf fra sig, og så kørte den upåklageligt igen. Den lød nærmest bedere end før, den gik i udu. Så betryggende og værdifuldt med en kompetent mekaniker-mand.
Vinteren er grøn i år, men der er meget fugtigt på turen ned til annekset. En sti af fliser? Nej. En sti med stabilt? Måske – men en dyr løsning. Det er et stort område, der skal dækkes, hvis vores indkørsel også skal være tør at træde ud på. Så nej. En træsti af brædder, som vi har set ved flere strande, bl.a. ved vores Stillinge strand? En mulighed, der vil passe ind i skoven, men som måske er bedre ved en strand? Så også her bliver det et nej…
Flis? Vi har ikke andet et træ, der kan flises. Og nu også en maskine, der kører igen. Så ja, og derfor bliver det så denne weekends projekt. Og det bliver p….flot. De skønneste lyse farver, nogle lidt mere orange, af de små stykker træ, lyser op blandt lundens mørke jord og visne blade. Det er så smukt og fint. Så smukt og fint op til vores sorte anneks. Vi passer så godt på stien, at vi næsten ikke har lyst til at gå på den med vores mudrede gummistøvler;-)
Et godt valg;-)
Vi får forresten også spartlet 2. gang indendøre og malet dørene… vupti vupti og så ud i lunden igen. Lyset, luften, himlen, træerne er for dragende til at blive indendøre.
Vi får den bedste nat længe i vores nye sengetøj (julegave fra m & m), med nye dyner, nye puder. Vi er flyttet halvt ind nu. Til sovesofa, brændeovn, kogeplade i køkkenafdelingen. Toilettet er forsat ude i skoven – og det virker. Hver gang. Ingenting der stopper afløbet. Ingen kumme, der skal renses. Intet bræt, der skal rengøres. Der er fordele ved al ting, altid.
