Nissen flytter altid med

Vi flytter frem og tilbage . Frem igen og tilbage igen. Pakker ned pakker ud. Vi er så småt ved at vænne os til at koordinere mellem vores tre hjem.

Weekenden foregår inde denne gang – annekset bliver jo ikke færdiggjort af sig selv. Manden i huset sætter skabe op – eller skabslåger, da skabene bygges af godsejeren selv. Det bliver super fint: Skab # 1 er entreen – skab #2 er køkkenet – og så med plads til soveværelset i midten med udsigt ud til skoven, åen, mosen. Det bliver fantastisk. All you need in 10 square meters…

Køkkenet kan allerede bruges, så med ny gryde og induktionsplade fra det svenske varehus laves middagen nu indendøre. Bålet bliver dog alligevel gjort klar til aftenens badevand. Der er ikke gjort plads til wc og bad i vores lille hjem. Det nydes stadig i den smukke frie natur under åben himmel.

Og sidst, men ikke mindst – lige en super københavnerhistorie til glæde for jyderne, slagelseanere og andet godtfolk fra landet;-):

Vi brugte den sidste time på landet på at grave bilen fri fra den våde jord. Vi havde kørt den helt ned til annekset for nemmere at kunne tømme den for skabslåger, tasker og diverse habengut vi har med den ene og den anden vej. Vi havde ikke lige tænkt på, at en tung bybil ikke kan holdes ovenpå terrænet. Den er jo mest vant til lækker, pæn asfalt.

Det bedste og afgørende tricks blev, at jeg satte mig på køleren for at få mere vægt fortil. Så kunne vi endelig køre hjem i en knap så hvid bil.

Vi nyder den sidste efterårssol

Som sædvanligt starter vi med at have en plan. Der så bliver til noget helt andet, for til sidst at ende med “fri leg”… Vi erkender at vi har det allerbedst når vi fælder træer og rydder lysninger – gør klar til nye træer og buske… gør klar til endnu en sæson på Solbjerglund

Det er efterår

Hver årstid har sin charme. Så for at huske hvor vi “har været” et lille arkiv med billeder fra efteråret 2019. Vi har vist ikke helt indset at det er “indevejr” – vi fortsætter med at knokle med have/træer osv. Så det sidste på annekset bliver udskudt fra gang til gang – for vi er enige om at det er meget vigtigere at være ude – så længe vejret er til det.

Nyt galleri, efterår 2019 startet her: link

It’s all water under the bridge…

En af de mange fede ting ved projekt Solbjerglund er, at vi hele tiden lærer nyt, og hele tiden må prioritere uventede opgaver.

Vi har lige lært:

a. at vi åbenbart har dræn på grunden, som vi skal have fundet og renset (da genboens vand ikke “løber igennem” til åen)

b. at vi har en vandløbslov, behørigt administreret af en vandløbsmyndighed, der regulerer slige ting og sager.

Behovet for egen minigraver vokser dag for dag.

Brevet fra kommunen

Vi har kun gode erfaringer med kommunen. Så når de pænt beder os om at beskære ud mod vejen – så gør vi det naturligvis. Ikke kun fordi vi ellers ville få både pålæg og evt. bøder