Græsset er altid grønnere under de nedfaldne blade. Der var så mange blade at vi måtte rive dem væk for at sikre at det spæde græs overlever.
Vi har været længe væk fra godset. Flere uger uden at få et energiboost, et lykkeskud af at opholde os på Solbjerglund. Vi har været på efterårsferie og fået fyldt godt op i vores lykkedepoter af at være sammen med ungerne. Sol- og badeferie på Mallorca.
But now we are back. Vi var lige kort forbi i onsdags for at holde et møde med et nedrivningsfirma. De skal give os et tilbud. Har i mellemtiden også holdt møde med J fra kommunen ang nedrivningen og den statspulje, vi har fået bevilliget.
Der er logerende – but of course. Der er andre end os, som kan lide at opholde sig på godset. Mus. Mus i værkstedet. Mus der bygger rede af vores arbejdshandsker, af vores svampe, plastichandsker i sikkerhedshjelmen. De ernærer sig med muslibarer og lidt soya. Han, hun, de har hygget sig, men vi har desværre ikke hilst på dem.
Jagten er gået i gang omkring Solbjerglund – ikke jagten på mus, men på råvildt. Jægerne går med hele udstyret på markerne omkring os.
Nåede en spadserertur ved åen i dag – på den anden side, så vi kunne se vores gods derfra. Det så mindst ligeså skønt ud, som når vi går rundt og nyder det på grunden. Det er mega dejligt. Det er så vildt. Det er vores.
Og så nåede Michael selvfølgelig også at komme ud med savene. Nedlægge et par døde grantræer. Lad der komme lys – det strømmer ind på det fantastisk flotte gule løv, som nu har lagt sig i skovbunden. Så smukt. Vi er så heldige… Det er jo en umulighed ikke at forblive forelskede i hinanden, når vi kan nyde os her på godset og i skoven omkring… Livet er simpelt, når man vil det og tør at gøre det simpelt. Vi er lidt på vej…